Tirsdag, den 3. Marts. San Francisco Airport – Half Moon Bay. 46 km.

Stod op allerede kl. 04.15 for at tage det tidlige morgenfly fra Billund til Frankfurt og videre til San Francisco, hvor jeg landede kl.12.00 efter 10½ timers flyvning i en Airbus 380. Efter at have modtaget cyklen cyklede jeg nogle få kilometer ud til Crowne Plaza Hotel, hvor jeg pakkede cyklen ud og fik opbevaret min cykeltaske. Kl. 15.00 startede cykelturen så rigtig, idet jeg skulle cykle små 50 kilometer til mit første overnatningssted, som lå på den anden side af den bjergryg, der går sydpå fra San Francisco. Dagens første etape gik fint, trods en enkelt 10% stigning, og sidst på eftermiddagen kunne jeg tjekke ind på Half Moon Bay Lodge og få en god nats søvn inden turen ned langs kysten.

 

Onsdag, den 4. Marts. Half Moon Bay – Salinas. 145 km.  

På grund af tidsforskellen på 9 timer, vågnede jeg tidligt og efter et godt amerikansk morgenmåltid med røræg, kartofler og pølser gik det sydpå.

Vejret var fint, omend lidt køligt fra morgenen af, men så snart solen brød igennem steg temperaturen og det blev perfekt cykelvej med en svag vind fra nordvest. De første blikke ud over det blå Stillehav var berusende, og sammen med duften af saltvand og en dejlig frisk luft i ansigtet var det en fantastisk oplevelse. Landskabet på denne første del af turen er kuperet, men ikke så meget som senere på turen, hvilket var behagelig, så benene kunne komme i gang. Fra blide bakker kunne jeg se, hvordan forårsarbejdet var i gang på markerne og hvordan blomsterne stod i friske forårsfarver.

Den eneste by, jeg kørte igennem var Santa Cruz. En rigtig turistby med en lang havnefront med masser af turister og en kilometerlang forlystelsespark.

Sidst på eftermiddagen ankom jeg til Castroville, som betegner sig selv som verdens centrum for artiskokdyrkning. Det passer sikkert, i hvert fald var der masser af hektar med artiskokker. Jeg drejede fra i den triste by og kørte til Salinas, hvor forfatteren John Steinbeck har boet, og som er udgangspunkt for mange af hans romaner.

 

 

Torsdag, den 5. Marts. Salinas – Big Sur. 99 km.  

Dagens etape var ikke så lang, da jeg havde booket et værelse i Big Sur. Grundet hertil var, at fredagens etape ville blive lang, øde og bjergrig, og at jeg ikke havde andre muligheder for overnatning end i Big Sur.

Fra Salinas gik det ud mod havet til Marina. En tur gennem nypløjede marker med massevis af mexicanere, der var i fuld gang med forårsarbejdet. Og så var der kilometervis af jordbærmarker med planter fyldte med friske jordbær.

Første stop var i Monterrey, hvor jeg gik en lille tur på Old Fisherman´s Wharf, et sted, som Lise Marie og jeg besøgte for nogle år siden. Et 100% turistområde med masser af dejlige fiskerestauranter og centrum for ture ud at se hvaler.

Efter en lille gåtur på kajen tog jeg turen ad ”17 mile drive”, en utrolig flot tur i vandkanten fra Monterrey til Carmel. Store flotte villaer afløses af utallige førsteklasses golfbaner, som ligger helt ud til vandet. Jeg kørte bl.a. forbi Spyhill Golf Club og Pepple Beach Golf Club, som er nogle af verdens allerbedst baner. Desværre havde jeg ikke tid til at spille dem, men en pris på 3.500 kr. + det løse for en runde kunne nu også afskrække mig. Ruten gik også gennem afsvalende cypresskove med træer, der er op til 2.000 år gamle, de såkaldte Monterrey cypresser.

Videre gik det langs havet over Bixby Bridge og ind i Little Sur River Inn området.

Målet i dag var Big Sur, og bedst som jeg havde ventet endnu en times cykling, lå Big Sur River Inn der og jeg var fremme en time tidligere end forventet. Det gav mulighed for at få vasket lidt tøj og få det tørret i solen.

 

Fredag, den 6. Marts. Big Sur – Cambria. 122 km.  

Det var køligt, da jeg startede ud i dag, kun 5⁰, så det var godt at jeg havde løse ærmer og bukser og en fleece trøje med. Jeg glemte dog helt at det var koldt, da jeg pludselig så den californiske kondor svæve over mig. Den fugl, der for få år siden var nær udryddelse, men som nu findes her langs kysten og inde ved Grand Canyon. Et imponerende syn at se denne store fugl svæve majestætisk gennem luften.

Pludselig så jeg vandstråler ude i vandet, og fik øje på adskillige pukkelhvaler, som legede i vandet. Jeg vidste godt, at de netop nu vandrer op langs kysten, men at se dem så tydeligt, havde jeg kun turdet håbe på.

Også delfiner og sæler både så og hørte jeg. Det er fordelen ved at cykle: man oplever det hele så intenst og ser og hører ting, som man ellers aldrig ville opdage. En enestående oplevelse.

I San Simeon lå der omkring 5.000 elefantsæler. De kæmpestore mødre passede på deres unger, som dels lå på stranden, delslegede i vandet. Ungerne var født i december til februar, og i løbet af marts-april stikker en del til havs og vender først tilbage om et år.

Efter at have passeret Hearst Castle nåede jeg frem til Cambria, hvor jeg valgte at overnatte efter en meget anstrengende cykeltur med masser af gode oplevelser.

 

Lørdag, den 7. Marts. Cambria – Lompoc. 147 km.

Turen i dag var en fortsættelse af gårsdagens. Gode, lange stigninger på op til 10-12% med efterfølgende kilometerlange – ikke ufarlige – nedkørsler, hvor jeg måtte bremse hårdt ned for ikke at komme over 50 km/t. Små 150 km i det bjergrige terræn var en fin præstation og turens længste mht. kilometer og tid. 8 timer i sadlen er lang tid, og kan godt mærkes, men overskygges af de mange indtryk, man får undervejs.

 

Søndag, den 8. Marts. Lompoc – Carpenteria. 126 km.

Søndag morgen med tåge i højderne og temperatur omkring de 5⁰. Ikke ret mange biler på vejen og utrolig fredfyldt med fire store hjorte, der ser forundret på den cyklende dansker.

Kl. 11.00 brød solen igennem skyerne og stille og roligt steg temperaturen til 34⁰!

Jeg var efterhånden nået ned til den sydligste del af ruten, som herefter drejede mod øst over mod Santa Barbara. På strandene gik mennesker rundt i shorts og nød solen, og på campingpladserne langs vejen var der fyldt op. Efter at have kørt helt alene i fem dage var det helt befriende at møde andre cyklister, som også nød det gode cykelvejr.

Frokosten indtog jeg i Santa Barbara, en fantastisk skøn by med masse af gode restauranter. Denne gamle missionsstationsby er med dens hvide bygninger og de røde tage et rigtig flot syn.

Overnatningen blev i Carpenteria, som ligger en times cykling fra Santa Barbara og med priser noget under dem i Santa Barbara.

 

Mandag, den 9. Marts. Carpentaria – Santa Clarita. 112 km.

Indtil nu havde jeg benyttet cykelkort fra Adventure Cycling. Desværre dækker de kun langs kysten, og da jeg i dag havde valgt atcykle i den nordlige del af Los Angeles, var jeg overladt til almindelige landkort. Det gik nu også, selv om det gav lidt omvej. Den førte mig til gengæld ud i en kæmpestor frugthave med citron- og appelsintræer. I flere timer cyklede jeg gennem disse lunde med liflige dufte af citrus. Langt bedre end at cykle inde i Los Angeles. Faktisk så hader jeg at cykle i større byer. Dels på grund af trafikken, men også fordi man hele tiden skal stoppe ved lyskryds. Grunder til at jeg valgte at cykle til Santa Clarita var, at jeg havde planlagt at tage toget nordpå for senere at cykle rundt i Napa Valley området. Tiden tillod ikke, at jeg cyklede derop, så valget faldt på Amtrak, som et hurtigt og billigt alternativ.

Tirsdag, den 10. Marts. Santa Clarita – Stockton. 12 km.  

Turens eneste hviledag, idet jeg tog bus og tog op til Stockton. En lille rejse på i alt seks timer til den overkommelige pris af 39$. Fra et dejligt sæde kunne jeg nu betragte landskaberne i fred og ro og i det fjerne skimte bjergene i Yosemite National Park, som jeg har været i adskillige gange.

Stockton er beliggende ikke så forfærdelig langt fra Sutters Creek, hvor man i 1849 fandt guld. Det har sikkert været en livlig og travl by engang, men nu var byen et trist bekendtskab. Ret forfalden, beskidt og med rigtig mange hjemløse.

 

Onsdag, den 11. Marts. Stockton – Napa. 120 km.  

Cykeldag igen. Heldigvis. Man bliver helt afhængig af at cykle, når man sådan er undervejs. Målet i dag var Napa, som ligger i Napa Valley – Californiens vindistrikt. Inden jeg nåede derover måtte jeg dog igennem et mindre mareridt, idet der på en 6 kilometer lang strækning ikke var nogen cykelsti at køre på. Værre blev det, at der var vejarbejde, så de store trucks kom meget tæt på. For første gang, mens jeg har cyklet, var jeg faktisk bange!

Og så oplevede jeg noget fantastisk: det regnede. San Francisco har ikke fået regn i tre år, men inde ved Stockton stod det ned i stænger fra morgenen af. Det gav lidt vand til California Delta, som forsyner området med vand.

Sidst på eftermiddagen nåede jeg frem til Napa, hvor jeg havde aftalt med Tore Grønne, at jeg kunne overnatte hos ham og hans familie. Tore er født og opvokset i Viborg, men bor nu sammen med sin kone Casey og sønnen Silas i Napa. Han arbejder som chefredaktør på tidsskriftet ”Opdag Verden”, men er også eventyrer. Tore har cyklet i store del af verden, og det var interessant at se nogle af hans flotte fotos og høre om ture i bl.a. Himalaya.

Torsdag, den 12. Marts. Napa – Healdsburg. 103 km.

I dag oplevede jeg Napa Valley langt mere intenst end de gange, hvor jeg har kørt i bil i området. Napa Valley er én stor frugthave med mange hundrede små vingårde. Netop nu var arbejdere ved at færdiggøre forårsarbejdet, som bestod i at binde grene op, at klippe stokkene og at pløje jorden mellem vinstokkene. Det føltes som om man fra cyklen kunne se, hvordan planterne voksede og udviklede et grønt skær over landskabet.

I mange af vinhusene var der åbent for gæster, så man kunne smage deres vine og naturligvis også købe. Det havde jeg desværre ikke mulighed for, da min bagage kun måtte veje 12 kg – i alt.

Fredag, den 13. Marts. Healdsburg – Navato. 105 km.  

Med overnatningen i Healdsburg var jeg i dag længst mod nord på denne tur. Herfra gik det igen sydpå. Antallet af veje i området erbegrænset, og da jeg ikke ønskede at cykle på en highway, måtte jeg ud på de meget små veje i området. Det lykkedes ved hjælp af min Garmin GPS at finde en vej, som førte mig gennem Russian River distriktet, hvorfra mange rigtig gode vine stammer. I starten var der masser af vinmarker, men langsom skiftede området karakter og blev ligesom et højland. Her holdt kvægavlerne til, og det var næsten som at cykle i Danmark en dejlig sommerdag. Jeg ville egentlig gerne have cyklet lidt længere i dag, men der var desværre ikke ret mange muligheder for at udvide ruten, så det blev kun til 105 km.

 

Lørdag, den 14. Marts. Navato – San Francisco. 66 km.  

Turen nærmede sig sin afslutning. Forude ventede San Francisco. Og dagens højdepunkt var at cykle over Golden Gate Bridge. Men inden jeg kom så langt, ville jeg lige aflægge et lille besøg i den hyggelige by, Sausalito.

Allerede 10 km før Sausalito mærkede jeg, at jeg ikke længere var alene på vejen. Pludselig mødte jeg i hundredvis af cyklister, der motionerede. Ganske uvant.

Sausalito er en lille hyggelig by, der minder meget om en fransk middelhavsby. Den ligger ud til bugten med udsigt over til San Francisco og Alcatraz fangeøen. Masser af forretninger og restauranter til de mange turister, der tager en tur fra San Francisco og over Golden Gate Bridge.

Efter lidt frokost i byen cyklede jeg op til broen. En imponerende bro, der blev bygget som led i New Deal i 1930´erne og åbnede i 1937. En fantastisk stålkonstruktion, som med sin røde farve er symbolet på den amerikanske vestkyst. Det var ret imponerende at cykle deroppe 67 meter over vandoverfladen med et overvældende udsyn til San Francisco. Absolut dagens højdepunkt.

Vel ovre på den anden side af broen cyklede jeg langs vandet ind til Fishermans Wharf. Jeg passerede bl.a. Fort Mason – den militærpost, der i mere end 100 år kontrollerede indsejlingen til San Francisco. Kom også forbi Palace of fine Arts, hvis bygning absolut er et besøg værd.

Længere inde i byen kom så det berømte Fishermans Wharf, hvor italienske fiskere slog sig ned i starten af 1800-tallet og etablerede salgsboder med fisk og restauranter. Området er i dag sprudlende og fyldt med turister. Men også et besøg værd.

 

Søndag, den 15. Marts. San Francisco – SF Airport. 61 km.

Efter en overnatning i det uhumske Union Square distrikt var det sidste cykeldag. Jeg skulle kun ud til lufthavnen for at gøre klar til hjemrejsen.

Jeg valgte at cykle gennem Golden Gate Park, som vel bedst man sammenlignes med Central Park i New York. På denne søndag formiddag vrimlede det med mennesker, motionister i alle afskygninger, forældre på tur med deres børn og andre lokale, der besøgte parken. Men ingen turister.

Parken er et åndehul med dejlige græsplæner, botaniske haver og særlige afdelinger med både japansk og kinesiske haver.

Vel ude af parken mødte jeg igen det blå Stillehav og cyklede langs klitterne ned til Pacifica. Her drejede jeg af mod øst for at komme over til lufthavnen – en tur op over den bjergkam, der strækker sig hele vejen ned til Santa Barbara – altså mere end 600 km. Der er virkelig tale om at forcere bjergene, da der er en 5 kilometer lang bakke med en stigningsprocent på 13. Det gik forbløffende godt, og jeg klarede turen helt utrolig godt. Jeg kunne virkelig mærke, at formen nu sad der.

Fremme ved Crowne Plaza blev cykelkufferten fundet frem og cyklen blev pakket ned for denne gang. Nu skulle jeg egentlig bare sove natten over og så hjem til gamle Danmark. Sådan troede jeg i hvert fald det skulle være, men det blev lidt anderledes.

 

Mandag, den 16. Marts

Tog ud i lufthavnen ved middagstid og blev tjekket ind allerede kl.13.00. Dejligt at nå så vidt.

Kl. 15.10 gik vi om bord på Lufthansas´ A380 til Frankfurt. Afgangstidspunktet var sat til kl. 15.40, men omkring kl. 16.00 meddelte kaptajnen, at der var tekniske problemer, så vi blev lidt forsinkede. Desværre meldte kaptajnen sig flere gange med samme besked og omkring kl. 18.00 fik vi at vide, at man stadig ikke havde fundet fejlen og derfor ville servere aftensmad. Jeg havde lige fået min mad, da melding kom, at flyet blev aflyst og alle skulle forlade flyet.

Nu startede et mindre mareridt. Når små 500 mennesker skal ud af et fly, have fat i bagagen og derefter ombookes og indlogeres på hotel, er der panik. Først kl. 24.00 var jeg fremme ved det hotel, Lufthansa havde skaffet mig. Straks ved ankomsten til hotellet konstaterede jeg, at jeg i al forvirring havde mistet min computer. Øv.

 

Tirsdag, den 17. Marts

Da jeg var blevet booket om til hjemflyvning i dag, tog jeg igen ud i lufthavnen. Da jeg tjekkede ind fik jeg imidlertid en ny overraskelse. Personalet kunne meddele, at der var varslet strejke i Frankfurt om onsdagen, altså når vi ville ankomme dertil, og jeg måtte derfor igen udsætte hjemrejsen i 24 timer. Endnu en hotelovernatning, som jeg egentlig gerne havde været foruden.

 

Torsdag, den 19. Marts.

Endelig lykkedes det at komme hjem, og gensynsglæden var stor, da jeg midt på eftermiddagen landede i Billund.

En ny fantastisk cykeloplevelse var i hus, og jeg er fyldt med gode oplevelser og energi.

Hvor er det fantastisk, at man har mulighed for at gennemføre sådanne drømme. Tak til min kone herfor!

 

Nogle betragtninger:

Californien som cykeldestination: Et af de bedste steder i USA. Vejene har generelt gode ”shoulders”, som er mindst 1½ meter brede og man føler sig i god afstand til bilerne. Mange steder er der (motions)cykelstier, som er gode at cykle på. Naturen er varieret med masser af gode bakker blandet med afslappende flade strækninger. Der er mange cykelbutikker, hvor man kan få repareret sin cykel, hvis uheldet skulle være ude. Og amerikanerne er utrolig hjælpsomme og gæstfri.

 

Tidspunktet: Marts måned er fin. Lidt køligt om morgenen, men varmt fra kl. 11.00 og resten af dagen. På Highway 1 er turiststrømmen endnu ikke startet, så de lange karavaner af biler er der ikke endnu.

Overnatninger: Jeg boede på moteller, som er en billig overnatningsform. Billigst er Motel 6, som koster omkring 55 $ for et enkeltværelse. Ingen luksus, men pæne, rene og store værelser. Jeg reserverer ikke på forhånd, men går ind fra gaden og beder om ”best available price”. Så får jeg altid en god pris. Man skal helst bo i byområder, så der er flere moteller at vælge imellem (konkurrence).

Morgenmaden er kun sjældent med i prisen, men så finder jeg en restaurant og starter dagen med et godt måltid mad.

Kort: Det er vigtigt med gode kort. Allerbedst er cykelkort fra Adventure Cycling Association. De er meget detaljerede og har gode oplysninger om overnatningsmuligheder, spisesteder og cykelshops.

P.s: turen ad Highway 1 er bedst, hvis man cykler fra nord mod syd. Som regel blæser der en dejlig nordvestenvind på strækningen – en vind, der føles rigtig hård som modvind.

Oppakning: Det gælder om at have så lidt oppakning med som muligt. Denne gang havde jeg reduceret det til 12 kilo. Det bestod af cykeltøj og et par poloer og undertøj til fritidsbrug. Og så lige et par lette sportssko.

Transport af cykel: På nogle af mine ture har jeg transporteret min cykel i en almindelig pakkasse, men denne gang havde jeg investeret i en cykeltaske af mærket Scicon. Det er en blød taske, men med et stativ, hvori cyklen spændes fast. Virkede upåklageligt og nemt at transportere, da der er hjul under. Da min øvrige bagage kunne være i håndbagagen betød det, at jeg ikke skulle betale ekstra for at få cyklen med. En besparelse på 1.500 kr.

 

Cykellog:

Strækning                                                                   Km.              Tid               

San Francisco Airport – Half Moon Bay.                  46 km.            2.29

Half Moon Bay – Salinas.                                          145 km.            7.53

Salinas – Big Sur.                                                         99 km.            6.27

Big Sur – Cambria.                                                     122 km.            8.01

Cambria – Lompoc.                                                   147 km.            8.28

Lompoc – Carpenteria.                                             126 km.            8.25

Carpentaria – Santa Clarita.                                    112 km.            7.00

Santa Clarita – Stockton.                                           12 km.

Stockton – Napa.                                                       120 km.           7.50

Napa – Healdsburg.                                                 103 km.            6.01

Healdsburg – Navato.                                              105 km.            7.26

Navato – San Francisco.                                            66 km.            6.08

San Francisco – SF Airport.                                       61 km.             3.23

I alt