Cykeltur Berlin – Herning august 2017.

Da det ikke var blevet til en længere cykeltur i foråret, valgte jeg en noget kortere sensommertur – nemlig på cykel fra Berlin til Herning.

Jeg startede ud med tog og bus fra Herning til Berlin søndag, den 20. August 2017.
Efter ankomst til ZOB i Berlin kl. 18.15 var det
straks på cyklen og videre mod det nordlige Berlin, hvor jeg havde reserveret et værelse for natten.

At cykle i storbyer er ikke rigtig mig, så det var dejligt, at der denne søndag aften kun var moderat trafik. Men masser af lyskryds, det var der, så det var op på cyklen, stop for rødt og så igen op på cyklen. Ikke nogen høj gennemsnitsfart.
Fremme på hotellet var det tid til en øl og lidt at spise.

Mandag, den 21. August.
Når jeg cykler flerdagsture, har jeg en god rytme, der betyder, at jeg står op kl. 06.30, får morgenmad og så af sted kl. 07.30. Det betyder godt nok, at jeg får alle morgentrafikanterne med, men også at der forude ligger en god lang dag.

Hotellet jeg overnattede på lå kun 100 meter fra den tidligere grænse rundt om Berlin – på DDR-siden. Området bærer stadig præg af de mange DDR-år. Kæmpestore huse i flere etager med store haver og mange træer. Mange huse er pænt renoverede, men jo længere ud af Berlin jeg kom, jo flere ikke renoverede huse kom der. Helt ude på landet mindede mange steder mig om mine ture i DDR i slutningen af 1970´erne.
Vejene var af meget forskellig karakter. Fra fine asfaltbelagte cykelstier til gamle – absolut ikke cykelvenlige brostensstykker. Jo, her var der rigtig Paris – Robaix stemning.

Turen fra Berlin gik nordpå og målet var Müritz Nationalpark, som lå ca. 150 km nordpå. I starten gik det fint, men efter ca. 100 km stemte vejene på kortet ikke helt overens med de faktiske forhold. Jeg kunne pludselig ikke længere finde vej.
Folk jeg spurgte svarede bare, at jeg var forkert på den (det var jeg faktisk godt klarover). Flere veje endte blindt ude i store skove, og der var ikke andet at gøre end at vende om. Jeg brugte vel omkring 3-4 timer på disse ”omkørsler”, inden en venlig sjæl rådede mig til at cykle til Neustrelitz, som var en større by. Det lykkede at finde vejen dertil, og jeg var lettet, da jeg igen kunne få gps´en til at virke og få kort og virkelighed til at stemme overens.

Endelig på rette vej satte jeg kurs mod Waren. Jeg var fortrøstningsfuld og fulgte min gps. Det skulle jeg ikke have gjort! Igen endte jeg ude i en stor skov. Heldigvis kunne en lokal fortælle mig, at jeg kunne cykle videre gennem skoven ad bittesmå veje og så nå frem til Waren. Jeg tog chancen, men var absolut ikke tryg ved situationen. Klokken var efterhånden over syv om aftenen, jeg havde cyklet omkring 200 km og var sulten. Men jeg havde jo ikke andre muligheder end at følge de lokales råd, og det lykkedes mig at komme frem til Waren kl. godt 20.00. Sjældent har jeg været så glad for at komme frem til mit overnatningssted.

Selv om dagens tur var en udfordring, var det en god oplevelse at cykle rundt i Müritz Nationalpark, der har store skove, flotte søer og dejlige bakker. Minder lidt om Silkeborg – området, bare meget større.

Tirsdag, den 22. August.
Gårsdagens tur på over 210 km betød desværre, at det gjorde lidt ondt at sætte sig på cyklen i dag, men videre nordpå, det skulle jeg. Dagens første delmål var Rostock.

Belært af gårsdagens erfaringer valgte jeg i dag at følge hovedvejen mod nord og ikke som i går Berlin – Kopenhagen cykelruten. Det gik fint og mange steder var der gode cykelstier. Et mindre cafebesøg i Teterov var super. Tyskland har – i hvert fald i byerne – mange steder en bager, som også har en cafe, hvor man får de mest fortræffelige kager og kaffe. Det er altid en stjernestund på dagens etape. At jeg så var nødt til igen at cykle på brosten var igen lidt af en udfordring.

Men mindre tyske byer er hyggelige og bygget op omkring et torv. Det er her, der er lidt liv – og de gode cafeer.

Omkring middagstid nåede jeg frem til Rostock, som er en gammel hansestad. Jeg valgte at cykle direkte mod færgen til Gedser og fik derfor kun set en meget lille del af byen. Kirkens meget høje spir stod som et vartegn og sigtepunkt over byen, og må nok besøges på et eller andet tidspunkt.
Cykelvejen til færgen var imidlertid ikke helt ligetil. Alle skilte var beregnet for bilister, men da der var en motorvej derud, måtte jeg (igen) vende om, spørge om vej og så endelig nåede jeg færgen.

Den 1 ¾ time lange overfart var dejlig afslappende, og midt på eftermiddagen cyklede jeg i land på Falster. Med kun ca. 25 km til Nykøbing Falster var dagens etape nu til at overse – og godt for det, for jeg havde fået siddesår.

Naturen på Falster og i Nordtyskland omkring Rostock var faktisk ret forskellig. I det nordtyske var der stadig skovstrækninger og uopdyrkede arealer, mens Falster var velfriseret. Hvor ser det danske landskab dog storslået ud med dens bølgende kornmarker og de mange pæne og velholdte huse. Mit forhåndsindtryk af Falster holdt ikke stand. Det lignede ikke en forladt ødemark, men et dejligt stykke Danmark.

Onsdag, den 22. August
Efter at have cyklet næsten 350 km de to foregående dage og med siddesår var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg ville kunne klare dagens etape, som var planlagt til at gå til Fyn.
Det lykkedes, men med smerter.

Fra Nykøbing Falster gik det over Lolland til Tårs. Derfra med færgen til Spodsbjerg og videre hen over Langeland og Tåsinge til Svendborg. En fantastisk tur i solskin.
Jeg nynnede flere gange linjerne fra H.C. Andersens ”I Danmark er jeg født”:
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her, ned til den åbne strand?

 Du danske, friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne ø’r, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!
Danmark, mit fædreland!

Igen blev mine fordomme modsagt. Jeg oplevede i hvert fald både Lolland og Langeland på en positiv måde med dejlig natur med roefyldte marker, mejetærskere i gang med at høste, store velholdt gårde og hyggelige landsbyer. Og jo, der var også forladte og faldefærdige huse, men hvis man fokuserer på det positive, er det også det, man får øje på. Så Lolland, Langelan og Tåsinge var også et behageligt bekendtskab.

Fremme i Svendborg måtte jeg desværre erkende, at bagdelen ikke ville mere, så i stedet for at cykle nordpå hjem til Lind valgte jeg at tage toget hjem.

Ærgerligt, men det kunne ikke ødelægge en god tur med omkring 500 kilometers cykling på 3 dage, gode naturoplevelser og igen oplevelsen af at have brugt masser af kræfter og god energi på noget, som i allerhøjeste grad giver masser af energi.

Så en cykeltur behøver ikke være på 2-3 uger, men kan fremover også være 2-3 dage.

Der kan jo så altså komme noget godt ud af at få siddesår.