Dagbog cykeltur foråret 2014.

 

Mandag, den 28. April.

Lind – Flensburg: 182,59 km. 8 timer 50 minutter. Gns. 20,7 km/t

Startede hjemmefra kl. 07.00 med 5 graders kulde. Vinden i øst, så det kunne være værre.Turen gik sydpå til Vejle, Kolding, Aabenrå og Flensburg. I alt 180 km.

Hvor er Danmark dog køn sådan en forårsdag. Blomstrende og velduftende  rapsmarker, korn, der bryder op af jorden, engdrag med dug og en sand koncert af fuglefløjt.

Historie var der også. Bl.a. Jellingestene sat af Gorm den Gamle, Koldinghus, Den gamle grænse og Genforeningen i 1920.

Området omkring Vejle er altid udfordrende at cykle i. Gode bakker med stigningsprocenter op til 11%. Med 15-18 kg. oppakning skal der trædes godt til i pedalerne. Men heldigvis går det som regel ned efter at være gået opad.

Overnatning hos Warmshower i Flensburg hos Franziska og Claus. Rigtig hyggeligt!

Var godt træt efter den lange tur og klar til at lukke øjnene kl. 21.30, så jeg kunne være klar til 160 km til Hamburg dagen efter.

Tirsdag, den 29. April.

Flensburg – Hamburg:79,83 km. 4 timer 8 minutter. Gns. 19,3 km/t.

En god nats søvn hos Franziska og Claus i Flensburg. Meget gæstfrie mennesker. Han tidlige præst, hun tidligere lærer.

Desværre havde jeg en udfordring med min cykel, da bagagebæreren var gået i stykker i går. Efter besøg hos tre forskellige cykelhandlere stod det fast, at der ikke kunne findes en reparationsløsning. To muligheder tilbage: enten afslutte turen inden den var begyndt eller købe en cykel. Tanken om at tage toget tilbage til Herning gjorde så ondt, at jeg valgte løsning to.

Heldigvis fandt jeg en god trekking cykel, som kunne bruges – og til en fornuftig pris.

Kl. 10.00 kunne jeg så endelig forlade Flensburg på en ny cykel og efterladende raceren hos Fahrrad Petersen, som lovede at opbevare den indtil jeg hentede den 14 dage senere.

Således i sadlen igen gik turen sydpå til Schleswig, den historiske by, hvor vi danskere første gang stiftede bekendtskab med kristendommen i 826. Men også området med fæstningsværkerne ved Hedeby og det flotte Gottorp Slot. Med 26 grader på torvet i Schleswig var det godt med en currywurst mit kartoffelsalat og en cola til.

Videre ned gennem Schleswig – Holsten ad mindre landstrassen – mange med cykelstier, som dog var noget ujævne. Landskabet minder meget om østjylland med lange små bakker med stigninger på 4-6 %.

Da jeg ikke havde lyst til at cykle inde i Hamburg, tog jeg toget de sidste kilometer derind. Jeg havde en aftale med min nevø, Peter, at jeg måtte overnatte hos ham. Han er på er studieophold i Hamburg og deler lejlighed med Nanna Engedal fra Bording. De beværtede mig fyrsteligt, og Peter havde lavet dejlig kylling, salat og varme grøntsager.

Onsdag, den 30. April

Hamburg – Gifhorn. 165,34 km. 8 timer. Gns. 20,6 km/t.
Op 6.30, en kop kaffe og så af sted. Det var ikke så ligetil at finde ud af Hamburg, men intuition og kompas gjorde, at det lykkedes. Derefter sydpå over Lüneburge Heide, som egentlig ikke så meget er en hede, men mere langstrakte skovområder. Sol og lidt medvind gjorde, at det blev til en del kilometre.

Overnattede i Gifhorn, hyggelig men ikke særlig oprivende by.

Torsdag, den 1. maj

Gifhorn – Nordhausen. 170 km. 9 timer 11 minutter. Gns. 18,5 km/t.

Efter et godt morgenmåltid a la Tyskland gik det sydpå, hvor første mål var Goslar, en rigtig hyggelig by lige på kanten af Harzen. Med solen skinnende var der liv på byens centrale plads, hvor gamle bygninger og masser af bindingsværkshuse præger bybilledet.

Efter en ”Goslar – salat” gik det opad, opad og opad mod Hahnenklee. (Jeg skulle nok ikke have taget skovvejen, men …) Stigningsprocenter på over 14 % krævede, at der blev cyklet i allermindste gear. I Hahnenklee var der et leben i anledning af 1. Maj. Det valgte jeg dog at cykle fra, da regnen stod ned i stænger.

Via nye stigninger gik det mod Braunlage, som vist var faldet i søvn denne dag. Der var virkelig ikke meget i gang, kun mountain bike cyklister en masse.

Efter Braunlage kom belønningen for de mange kilometre opad – det gik nedad de næste mange kilometer, dog med en enkelt stigning sådan ca. 3-4 km lang med 8% stigning…..hele vejen.

Jeg havde oprindelig planlagt at overnatte i Braunlage, men besluttede at køre til Nordhausen, hvor der da måtte være nogle hoteller at vælge imellem. Der tog jeg imidlertid fejl. Byen, der ligger i det tidligere DDR,  har ingen ordentlige hoteller, så jeg fik et værelse på Jugendherberge, hvilket var ok. 32 Euro inkl. Morgenmad.

Da alt tøjet var vådt, stod den på tørring i løbet af natten.

Fredag, den 2. Maj.

Nordhausen – Schmalkalden. 122,72 km. 6 timer 52 minutter. Gns. 17,8 km/t.

Ude af Harzen forventede jeg, at det var knap så kuperet, men der tog jeg fejl. Området i ThüringerWald er meget kuperet, men absolut et besøg værd.

Jeg kørte hurtigt ind i det tidligere DDR, hvilket kunne mærkes helt klar. Vejene var dårligere, ingen cykelstier, lugten af kul i mange af de små landsbyer, jeg kørte igennem, og ingen forretninger. De få forretninger der var, lignede dem vi så i det tidlegere DDR.

Husene var mange steder forfaldne og bar tydelig præg af ikke at være vedligeholdt i mange, mange år.

Pludselig, mens jeg cyklede derud af, kørte jeg gennem Frederikroda, som viste sig at være et kurområde – “staatlich anerkannt”, forstås. Det virkede også tillokkende og lignede på mange måder Østrig.

Kort før dagens mål, kom der en voldsom stigning på over 400 højdemeter på en strækning på kun 13 kilometre. Det var en hård nød at knække, men med lidt spadseren undervejs kom jeg da op.

Vejret var ikke det bedste. Siden Hahnenklee i Harzen havde det regnet og været rigtig koldt. Med temperaturer på omkring 5 grader, måtte alt det varme tøj i brug. Jeg havde nok forventet, at have højere temperaturen end tilfældet var, men sådan skulle det ikke være.

Lørdag, den 3. Maj

Schmalkalden – Kitzingen. 172,45 km. 8 timer 25 minutter. Gns. 20,5 km/t.

I dag startede jeg i det tidligere DDR og sluttede i Bundesrepublik Deutschland. Det var befriende igen at komme til Vesten med cykelstier, små cafeer og en enkelt gasthof i landsbyen. I det tidlige Østtyskland var landsbyerne totalt døde. Selv de gårde, der lå inde i landsbyerne lå døde hen. Men at der boede mennesker, kunne lugtes fra gårdene, der ligger inde midt i byerne.

Pludselig var der et skilt, det viste vej til et ”Gedenkstätte” for den tidligere tysk – tyske grænse. Jeg besøgte stedet, hvor et stykke at grænsen var bevaret, bl.a. med et intakt vagttårn. Ret bevægende at opleve historien om Europas adskillelse i form af en mur, minefelt og skarptskydende vagter.

 

Sidst på eftermiddagen fandt jeg et lille hotel, og efter et langt varmt bad fik jeg en lokal øl og noget at spise. Derefter tidlig i seng for at være klar til næste dags strabadser.

 

 

Søndag, den 4. Maj.

Kitzingen – Aalen. 95,26 km. 5 timer 18 minutter. Gns. 17,9 km/t.  

Tidlig op for at komme frem til Christl og Karl Heinz i Aalen.  Dagens højdepunkt var så afgjort Rotenburg ob der Tauber. En fantastisk middelalderby beliggende på Romantische Strasse. Inden for bymuren findes et utal af unikke huse, som er flere hundrede år gamle. Virkelig en by, jeg fik lyst til at besøge igen.

Da jeg manglede 1 ½ timers cykling, valgte jeg at tage toget de sidste 30 km til Aalen for at være fremme mellem 3 og 4 om eftermiddagen. Det var et godt valg.

 

Som altid, når vi besøger Christl og Karl Heinz var der en Wasseralfinger – øl og dejlig mad med en lokal rødvin til. Vi fik snakket en masse og tiden fløj af sted. Super, at jeg kunne besøge dem på turen. Tankevækkende, at vi nu har kendt hinanden i 32 år og får stadig mere at tale om.

 

 

Mandag, den 5. Maj.

Aalen – Kõnigsbrun. 119,37 km. 7 timer 5 minutter. Gns. 16,9 km/t.  

Efter et dejligt ophold hos Christl og Karl Heinz var det planen, at jeg skulle cykle mod Basel. Men benene kunne bare ikke mere den dag, så jeg besluttede at cykle til München og tage toget hjem derfra i stedet.

Opstigningen fra Aalen er ret hård med procenter op til 10 hen over en strækning på flere kilometre. Det blev klaret, men jeg kunne godt mærke, at der ikke var meget i benene i dag. Dertil kom så et siddesår, som gjorde det ondt at sidde på sadlen. Alligevel blev det til 120 km, primært fordi det på grund af messe ikke var til at finde et hotel i Augsburg. Altså cyklede jeg sydpå og fandt et i Kõnigsbrunn syd for Augsburg.

Landskabet her i det sydtyske er dejligt, med lange bløde bakker og masser af landbrugsjord. Og de første lokale jordbær var allerede til salg i en bod langs vejen. En afveksling i forhold til de utallige asparges boder, jeg er cyklet forbi.

 

Tirsdag, den 6. Maj

Kõnigsbrun – München. 76,74 km. 4 timer 21 minutter. Gns. 17,6.

Sov lidt længe, da jeg kun havde omkring 70 km til München. Dejligt vejr med sol og 20 grader. Blev helt høj, da jeg pludselig øjnede Zugspitze mod syd. Der stod de, Alperne, med majestætiske tinder. Godt jeg ikke skulle over dem i denne omgang.

Ankom i stedet til München omkring kl. 13 og kørte ind til Marienplatz og videre til Hofbräuhaus og det sted, hvor Lise Marie og jeg for få år siden havde tre dejlige dage og oplevede byen.

München er en rigtig spændende by med alt, hvad en storby skal have plus et væld af flotte historiske bygninger.

Sidst på eftermiddagen tog jeg toget ud til Markus, Manu og Mara og overnattede der. Det var rigtig dejligt at møde dem og se, hvordan de bor. Det er mange år siden, jeg sidst har mødt Markus, som er søn af Christl og Karl Heinz i Aalen.

Onsdag, den 7. Maj.

Saglfing – München Hbf. 14 km.

Hjemrejsedag. Tog af sted ind mod Hauptbahnhof i god tid, hvilket viste sig at være godt, da der var problemer med S-banen. Det resulterede i, jeg måtte cykle hele vejen ind til centrum – i regnvejr. Godt jeg var kommet så tidlig af sted.

Herefter med toget nordpå! Nu gik det med en hulens fart gennem det landskab, jeg en uge tidligere var trillet stille og roligt igennem. Men dejligt igen at vende næsen hjemad, for ude godt, men hjemme bedst.

Opsamling:

Tyskland som cykelland: i det tidlegere Vesttyskland er der mange cykelstier, hvilket er super.

Desværre må man af og til cykle i vestre side af færdselsretningen, hvilket absolut ikke er ufarligt. Og mange tyskere har travlt. Jeg følte mig aldrig tryg på vejene. Slet ikke i det tidligere DDR, hvor der stort set ikke var cykelstier, og hvor de mange små landsbyer lå totalt døde hen. Og vejene trænger virkelig til ny asfalt.

Terrænet er meget kuperet – også mere end jeg forventede. Mange steder er der lange stigninger på 6-8% og ofte korte stigninger på +14%.

Åbne strækninger afløses af fredelige skovarealer, hvor man kun hører fuglenes sang (og motorlarm).

I forhold til USA savnede jeg de lange strækninger.

Overnatninger: i øst er det ikke helt så let at finde hoteller og Gasthõfe. Dem er der til gengæld nok af i vest. God kvalitet og absolut intet overflødigt. Morgenmaden er med i prisen og den lægger en god bund.

Mad: er en fornøjelse. Gode hjemmelavede retter, der mætter. Og så har Tyskland vel nok verdens bedste øl, og nok af den.

Tidspunktet og vejret: begyndelsen af maj er nok for tidlig. Jeg startede ud i rigtig godt vej, men i Harzen skiftede det over til regn og 3-4 grader. I Sydtyskland blev det så igen bedre med omkring 20 grader.

Vind fra nordøst alle dage undtagen en, hvor den kom fra vest.

Antal kilometre pr. dag: Mit gennemsnit lå på ca. 130 km. 180 km én dag er meget, og kræver særdeles gode ben.

Cykel: jeg startede ud på min racer, men allerede inden grænsen gik min bagagebærer i stykker og kunne ikke repareres. Hvad gør man? Jeg valgte at købe mig en ny trekking cykel i Flensburg, hvilket viste sig at være en rigtig god ting. Jeg var ikke kommet igennem turen på min racer. For det første fordi jeg ikke var kommet igennem med kompakt gearing, for det andet fordi 23 tommer dæk ikke dur på de mange strækningen med grus, for det tredje fordi man ikke dag efter dag kan sidde foroverbøjet i op til 9 timer på en racer.

Nu måtte jeg så bide “i de sures æbler” og betale for en ny cykel, men omvendt har jeg så også den cykel, jeg skal bruge på sådanne lange ture fremover!