Drikkepenge, hvem og hvor meget
I Danmark har drikkepenge i mange år været en integreret del af regningen på hoteller og restauranter. Men sådan er det langtfra i udlandet.
I mange lande, udgør drikkepengedelen en væsentlig del af den løn, de ansatte i turismeindustrien skal leve af.
Drikkepenge er med andre ord noget, de ansatte forventer. Man giver normalt efter, hvor tilfreds man har været med betjeningen.
Lokale skatter
I mange lande er lokale skatter (fx lokal moms) ikke med i de anførte priser, men lægges på regningen. Ofte omkring 10 % i såkaldt GST.
Vekselgebyrer
Påregn:
- Hævegebyr på 30 – 50 d.kr + lokalt gebyr på 1-3 % ved hævning i KONTANTAUTOMATER
- Ekstrakurs på 1-2 % på kreditkort
Nedenstående er mine anbefalinger til drikkepenge beregnet på, at man rejser i én stor gruppe.
Anbefalingerne er pr. rejsende.
Australien & New Zealand
Lønninger i Australien og New Zealand ligger inden for “normalområdet”, dvs at drikkepenge er noget man giver, hvis man synes, man har fået en ekstra god service. Det er ikke et “must”, men påskønnes naturligvis af dem, der modtager dem.
Restaurant | 10 % (tjek, om det er påført regningen) |
Hotelpersonale (dragere, stuepiger) | 1 AUD/NZD |
Lokalguider og chauffører | 1-2 AUD/NZD pr. person pr. dag til hver |
Taxi | Rund op. |
Andet: |
Singapore
Det er ikke et “must” til fx turbuschauffører og lokalguider, men påskønnes naturligvis af dem, der modtager dem.
Restaurant | 10 % (er normalt påført regningen) |
Hotelpersonale (dragere, stuepiger) | 1 SGD pr. tjeneste |
Lokalguider og chauffører | 1-2 SGD pr. dag pr. person ved særlig god service. |
Taxi | Rund op |
Andet: |
USA
Drikkepenge er et “must” i USA. Lønninger er indrettet efter at der gives drikkepenge.
Restaurant | Minimum 15 %. Tjek om der allerede er lagt fx 16% på (Tips, Gratuity eller Service Charge)
Ved særlig god betjening: 20-25% |
Hotelpersonale (dragere, stuepiger) | 1 – 2 USD pr. døgn |
Lokalguider og chauffører | 5 USD pr. person pr. dag til hver |
Taxi | 10-15 % + 1 USD pr. kuffert |
Andet: | Det er stærkt fornærmende IKKE at give drikkepenge i USA. |
Canada
Drikkepenge er et “must” i Canada. Lønninger er indrettet efter at der gives drikkepenge.
Restaurant | Minimum 15 %. Tjek om der allerede er lagt fx 16% på (Tips, Gratuity eller Service Charge)
Ved særlig god betjening: 20-25% |
Hotelpersonale (dragere, stuepiger) | 1 CAD |
Lokalguider og chauffører | 4-5 CAD pr. person pr. dag til hver |
Taxi | 10-15 % + 1 CAD pr. kuffert |
Andet: | Det er fornærmende IKKE at give drikkepenge i Canada. |