Min rejseledervirksomhed
Siden starten af 1970´erne har jeg sideløbende med mine ansættelser været rejseleder. Det startede med Europa, idet jeg tog gæster med til Østrig og Italien.
For cirka 30 år siden tog jeg fat på at være rejseleder i USA, Canada, New Zealand og Australien. Det er også de lande, jeg rejser i nu. Selv om jeg har rejst over store dele af verden har jeg indskrænket min rejseledervirksomhed til nu kun at omfatte de fire ovennævnte lande. Dels fordi de fire lande har utrolig meget til fælles, dels at det i dag er vanskeligt at holde sig ajour med flere lande.
Om vinteren er jeg “Down Under”, idet jeg tager gæster med til New Zealand og Australien. Min foretrukne rejse er “Det bedste Down Under”, “Fantastikse Australien” og “Naturskønne New Zealand” med Risskov Rejser.
Den øvrige del af året rejser jeg i Canada, hvor rejsen “Canada og Krydstogt til Alaska” for Risskov Rejser er mit favorit .