Vi siger ofte, “at rejse er at leve”.
Der må være en forklaring på, at vi oplever dette. Måske kan du her finde nogle forklaringer på det.
Hvorfor får vi det bedre, når vi rejser, får gode oplevelser, lys og varme, samt motion?
Her er måske lidt af svaret, idet jeg tager afsæt i emnet depression.
Depression er en forfærdelig sygdom, som rigtig mange af vore medmennesker er belastet af. Det værste man kan gøre, er ikke at erkende, at man “er nede i et sort hul”.
Heldigvis er der hjælp af få, hvis man får en depression, det være sig fra læger, psykiatere, psykologer, mm.
Sygdommen depression er en fysisk sygdom.
Mange tror fejlagtig, at en depression udelukkende er en psykisk sygdom. Da jeg læste bogen “Depression – symptomer, årsager og behandling” af Jes Gerlach, blev jeg klogere. I bogen står bl.a.
Depression må ikke forveksles med tristhed og sorg, som vi alle kommer ud for. Depression forekommer i forskellige former fra let til moderat og svær.
Klassiske symptomer er:
1. Kernesymptomer i form af tristhed, nedsat lyst og nedsat energi/træthed
2. Ledsagesymptomer i form af nedsat selvtillid, selvbebrejdelser, selvmordstanker, søvn forstyrrelser, appetitændring
3. Andre symptomer er angst, at man bliver irritabel og agressiv, smerter, manglende sexlyst.
Ofte optræder depression også sammen med andre sygdomme.
At stress kan udvikle sig til en depression er kendt. Derfor skal stress – symptomer tages alvorligt. De kan fx være spændingshovedpine, muskelspændinger, nakke- og/eller rygsmerter, rysten på hænder, uro og rastløshed, urolig søvn og mareridt, vedvarende træthed, nedsat lyst og evne til sex.
Der kan også være psykosociale årsager til depression.
Samspillet mellem det psykiske og det fysiske.
Siden omkring 1990 er der kommet en ny forståelse af forholdet mellem det psykiske og det fysiske – baseret på forskning.
I dag ved man, at hjernens nerveceller hele tiden er underkastet vækstforandringer. Nogle skrumper og dør, andre vokser, danner nye forbindelser og gendannes. Det gælder derfor om, at udvikle metoder, biologiske og psykologiske, der kan stimulere disse vækstfaktorer. Det er et faktum, at motion er i stand til at stimulere nervernes vækst, også nerver, der er af betydning for psykisk sundhed,
Biologiske årsager til depression.
“To teorier dominerer forskningen i depressioners biologiske mekanismer: en ældre teori om lavt niveau af signalstoffer, især serotonin, og en nyere teori om lavt niveau af såkaldte vækstfaktorer. Måske vil det vise sig, at begge spiller en rolle.”
Biologiske årsagsmekanismer.
Teorien går i korthed ud på, at der ved depression er relativ lav aktivitet i de nervebaner, der fungerer ved hjælp af serotonin, noradrenalin og dopamin.
Ved hjælp af medicin kan man påvirke disse stoffer i hjernen.
Serotonin er det mest betydningsfulde signalstof, når der tales om depression. I visse organer videreomdannes serotonin til melatonin (mørkehormonet), som spiller en rolle for søvn-vågen rytmen (se afsnittet om lys). De andre stoffer er noradrenalin og dopamin.
Hvis man fx står over for en pludselig faresituation, stimulerer noradrenalin hjerte og blodtryk, åbner luftvejene og fremmer indholdet af sukker i blodet, alt sammen med det formål at mobilisere kræfter og energi til at yde en ekstra indsats.
Dopamin er afgørenden for kroppens evne til bevægelse. Ved nedsat dopaminaktivitet i hjernens pandelapper ses nedsat kognitiv funktion, dvs nedsat hukommelse, opmærksomhed og evne til problemløsning. Dopamin har også at gøre med hjernens motivationssystem, der giver glæde og lyst til at gøre noget igen og igen.
Dopamin frigøres ved bl.a. sport!
Vækstfaktorer.
Vækstfaktorer er proteiner, der dannes i nervecellerne, og som regulerer nervernes vækst, både nydannelse, forgrening og synapser, gennem hele livet.
En af disse vækstfaktorer hedder BDNF (brain-derived neurotrophic factor). Den dannes ved hjælp af et stof ved navn CREB. Dannelsen af BDNF er bl.a. afhængig af nervens aktivitetsniveau, herunder signalstofferne serotonin og noradrenalin.
Motion.
Motion og fysisk træning stimulerer er række biologiske faktorer, der hver især kan bidrage til motionens gunstige virkning på psyken:
Motion fremkalder en øgning i de aktiverende signalstoffer adrenalin, noradrenalin og serotonin samt endofiner.
Motion indvirker også på væksthormoner, kortisol, BDNF / nervevækstfaktorer og fører blod til hjernen.
Det sidste nye på området er, at muskelmassen (ca. 30-40% af legemsvægten) fungerer som en stor hormonproducerende kirtel, der udskiller diverse regulerende stoffer, som påvirker fedt-, sukker- og proteinstofskiftet. Musklerne er altså ikke bare til for at vi kan bevæge os. De danner stoffer, som er nødvendige for, at vi kan være sunde og raske, også psykisk.
Lys
Lyset spiller en stor rolle for vores velvære.
En sommerdag, hvor solen står højt på himlen, kan lyset nå op på omkring 50.000 lux.
En skyet dag, kan det falde til – hold nu fast – 1.000-5.000 lux.
Når lys rammer øjets nethinde, sender specialiserede nerver signaler til en gruppe nerveceller, som samlet kaldes det suprachiasmatiske kernelegeme. Det er en gruppe hjerneceller, som findes i det hjerneområde, der hedder hypotalamus.
Når disse nerveceller aktiveres, sender de (indirekte) stimulerende signaler til det hjerneområde, som kaldes koglekirtlen. Det er her hormonet melatonin dannes, det såkaldte søvnhormon.
Når dagen efterhånden går over i aften, begynder koglekirtlen at danne stadig mere melatonin.
Når koncentrationen af melatonin i blodet stiger, falder kropstemperaturen lidt, og man har større tendens til at falde i søvn.
En nyere teori sammen kæder endvidere lyset med serotoninaktiviteten i hjernen. Måske virker lyset som en naturlig “lykkepille”. I hvert fald oplever de fleste, at de sover bedre, når solen skinner dagen lang.
Lysterapi.
Hvis du om vinteren oplever grader af vinterdepression / vintertræthed, kan en rejse til “varme lande” være helbredende.
Under rejseforslag kan du finde ideer til, hvor og hvornår man kan tage hen.
Alternativt kan en lysterapilampe varmt anbefales.
Køb en lysterapilampe og sæt dig hver morgen i minimum en halv time i en afstand af 20-40 cm fra lampen. (Det passer lige med, at du læser dagens avis i et fantastisk lys.) Gør det fra november til marts, og håb så på, at solen klarer resten af året.
Motion
Hver enkelt af os har lyst til og anlæg for forskellige former for motion.
I bund og grund er det lige gyldigt, om man dyrker stavgang, cykling, rosport, svømning eller hvad det nu skal være.
Det gælder for mig at se om, at man er motiveret for den sport/motion, man vælger.
Find ud af, hvilken sport eller aktivitet,
- der giver dig en følelse af velvære, når du har afsluttet træningen
- der giver dig energi
- der passer til dig
- tid på dagen, ugen, året
- alene eller sammen med andre
- dit helbred
- din pengepung
Sørg for,
- at have det rigtige tøj og sko
- at planlægge din træning/motion
- at træne alsidigt (hurtigt/langsomt, kort/langt, let/sejt)
- at få pulsen op i nærheden af max i hver træning
- at drikke masser af væske under træningen
- at spise rigtigt under og efter hård, langvarig træning
Find tiden ved at sætte mål og lave handlingsplaner:
- Beskriv, hvad du indtil nu har haft succes med og hvad dine kompetencer er?
- Beskriv, hvem du vil være som menneske?
- Hvad vil du stå for / hvad skal andre kende dig for?
- Hvad tror du på? Hvad er dine stærkeste overbevisninger?
- Hvad vil du med dit liv på lang sigt?
- Hvordan ønsker du, at din dagligdag skal se ud om 3-5 år? (vær konkret)
- Hvordan ønsker du, at din dagligdag skal se ud om 1 år?
- Hvilke konkrete tegn vil du kunne se på, at du har opnået det, du ville?
- Lav en konkret handlingsplan.
- Hvad skal du gøre mere af i den kommende tid?
- Hvad vil du gøre mindre af?
- Hvad kan forhindre dig i at gøre det, du vil?
- Hvad skal dine første skridt være?
- Beskriv de ting, der kan give dig energi til at nå de mål, du har sat dig?